Udstillinger i Portalen 2021

Bestyrelsen har planlagt nedenstående udstillinger i Portalen for hele 2021. Covid 19 og hvad deraf følger har sat den foreløbige dagsorden for vores adfærd og gebærden – og således også kunstforeningens udstillingsprogram for indeværende år. Vi kan ikke bare skubbe det hele i samme rækkefølge, når vi forhåbentligt i løbet af foråret igen får adgang til at udstille, da det vil kollidere med de involverede kunstneres øvrige aftaler i år.

De to første udstillinger er i sagens natur aflyst, men vi viser alligevel hele programmet, som det er tænkt og aftalt.

Spændende udstilling der, ved de professionelle fotografer Henrik Pyndt Sørensen, Ole Jauch, Jens Juul og Arne Rasmussen, søger at dokumentere fotografiet som en naturlig del af billedkunsten. Udstillingen skulle have været fra 6. februar til 6. marts, men er desværre aflyst. Udstillingen er flyttet til den 5. februar 2022.

En spændende, etableret gruppe af kunstnere, som med stor succes har udstillet flere steder landet over. Gruppen blev etableret på et møde i New York – deraf navnet. Der er tale om maleri, akvarel, skulptur v/Lotte Horne, Finn Storgaard, Louise Hagen, Marianne Frank, Peter Lundberg, Lone Lindorff, Bøje Preisler Hansen, Tina Henneberg, Caroline Krabbe, Hans Ovesen, Ingeborg Rørbye og Claus Ib Olsen. Udstillingen var planlagt til 13. marts til 17. april, men er desværre aflyst. Den bliver i stedet afholdt i løbet af 2022.

Udstillingen viser værker fra en række af kunstnere, som har søgt om at komme til at udstille i Portalen; dog uden at alle kender hinanden – deraf navnet på udstillingen. Der er tale om malerier, grafik, keramik v/ Lars Pryds, Lisbeth Tolstrup, Jens Trapp, Tina Kragh og Anne Strauning. Udstillingen er fra 24. april til 29. maj.

Forårsudstilling

Kunstforeningen Køge Bugts forårsudstilling, hvor medlemmerne kan udstille egne værker, afholdes 5. til 6. juni

Reflex

Gruppen Reflex udstiller malerier, skulptur, grafik v/ Annette Sjølund, Vibeke Johansen, Janna Lund, Loanna Woj og Torben Olesen – alle fra Stevns. Udstillingen afholdes 14. august til 11. september.

Bugten 21

en censureret udstilling

Kunstforeningen Køge Bugts årlige udstilling der afholdes 18. september til 16. oktober.

I begyndelsen af maj vil betingelserne for ansøgning til denne udstilling være klar. Flemming Deichmann – medlem af bestyrelsen – vil være udstillingens kontaktperson (flemming@fd-arkitekt.dk).

M13

De lokale kunstnergruppe fra Køge Bugt-området vender tilbage med nye værker og nye gæster. Udstillingen afholdes fra 23. oktober til 20. november.