Kunstnergruppen NewYorkerne indtog Portalens galleri den 30. april med en festlig fernisering.
Gruppen, der på udstillingen viser maleri i mange genrer og kunstnerisk udtryk, består af Caroline Krabbe og Luise Haugen Sørensen med relation til Spanien, Marianne Frank, bosiddende i England, Tina Henneberg, underviser i kunst, Peter Lundberg, forfatter, Lone Lindorff, skuespiller, Hans Ovesen, arkitekt og tegner, Conni Østergaard Bønlykke, uddannet på Århus Kunstakademi, Finn Storgaard, skuespiller, Lotte Horne, skuespiller, Claus Ib Olsen, film- og tv-uddannet, Ingeborg Rørbye, kunstskribent og Bøje Preisler Hansen, uddannet på Århus Kunstakademi.
På ferniseringsdagen havde vi ca. 80 gæster, der havde stor fornøjelse af eftermiddagens program, hvor Finn Storgaard på kunstnergruppens vegne fortalte om gruppens opstående og bredden i de udstillede værker, og hvor gruppens ”egen” trubadur Stanley Samuelsen underholdt med færøske sange.
Udstillingen er åben til og med lørdag den 28. maj 2022.