Grafik i Portalens Galleri

FireShot Capture 89 - Glædelig Jul og Godt Nytår - line.jeps_ - https___mail.google.com_mail_u_1_#

Fra det næsten legendariske ”Grafisk Værksted” i Næstved – berømt for at huse flere af nutidens væsentlige professionelle grafikere – har Kunstforeningen Køge Bugt, sikret sig en udstilling af en række værker af Rene Tancula, Finn Andersen, Susanne Mark, Pascale Perge, Torben Lundsted, Anne Gudrun Sejrsen, Jo Møller, Anita Viola Nielsen, Till Junkel, Günther Blendinger – Palle Rud Christoffersen og Lars Holbroe.

Udstillingen kommer til at omfatte værker, der spænder lige fra det yndefulde poetiske kunstunivers, over meningsfyldte spindelvævstynde streger på papir og dystre grafiske værker der spiller i mol -til næsten realistiske karakterfyldte skildringer – og frem til vilde abstraktioner og til humoristiske kommentarer.

Alt sammen udført med så sikker hånd, at værkerne klart understreger kunstnernes status i det grafiske univers.

Udstillingen der har fernisering lørdag d. 24. marts fra kl. 14 – kan opleves frem til d. 29. april – hvor vægge og gulvarealer i Portalens smukke Galleri, gøres klar til at rumme en ny seværdig udstilling i maj måned.

Portalens galleri holder åbent torsdage og fredage 14 – 17. Lørdage 13 – 17 og søndage 12 – 15